Sikkerhed, fup eller fakta

Energikilde	Dødsfald/TWår
Kul	342
Vandkraft	883
Atomkraft	8

Mange tvivler på, om sikkerheden for arbejderne er i orden? Her er en statistik omkring antal døde på arbejdspladsen inde for tre typer af alternativ energi. Hvad kan du se?

Pittsburgh universitet foretog en undersøgelse over ca. 55.000 medarbejdere, der arbejdede med atomenergi. En del af de ansatte havde fået en dosis af radioaktivstråling, der var 2 - 3 gange højere end den naturlige baggrundsstråling.
Undersøgelsen viste, at levealderen var højere end den øvrige befolkning, hvorfor?

www.akraft.dk

De falske myter

”Jamen atomkraft, så får vi jo bare kræft?”, ” der er altså store risici ved atomkraft”. Myterne er mange, og det er vigtigt at forstå de også er sande, men der har været en tendens til, at forstørrer de katastrofale følger atomenergi kan have. Det er rigtigt, at radioaktiv stråling kan gå ind og mutere cellekernen hos mennesker og dyr, så der kommer f.eks. flere kræfttilfælde. Men grundet alle disse tidligere katastrofer har vi så ikke også lært noget? Og jo, det har vi. Hvis et land som f.eks. Danmark skulle investere i atomenergi så er det vigtigt, at de investeringer, der bliver lavet også er i orden i forhold til sikkerheden både blandt arbejdere på et atomkraftværk og befolkningen. Deponeringen af affald er stadig ikke helt ufarligt og en nedsmeltning er heller ikke ufarligt, men sikkerheden på atomkraftværker er stadig blevet bedre og bedre, og mon ikke i fremtiden, det tegner lyst i forhold til sikkerheden?

Beslutningen ligger helt og holdent hos regeringen og evt. befolkningen, men hvis de betragter udbyttet i forhold til konsekvenserne er der meget at hente i atomenergi. For om man vil det eller ej, så er der et stort udbytte at hente, selvom der går meget til spilde. Desuden er prisen(som før fortalt) også faldet på denne type energi. Spørgsmålet er så, om der er en økonomisk gevinst ved investeringen i atomenergi, og om det ville kunne løse problemet i/omkring globalopvarmning?

www.akraft.dk

Udbredelsen af atomkraft

I dag er kernekraft en udskældt form for energi, mest fordi ulemperne har vejet over fordelene, og de ulykker der er blevet hævet frem i medierne har været katastrofale for flere mennesker. Men er det nu virkeligt sandt, at det kun er skidt at investerer i kernekraft?

I dag dækker kernekraft omkring 7% af verdens samlet energikilder. Og 1% i verdens I-lande og selvom dette ikke lyder af meget er det en hel del. For at få et bedre billede over udbredelse af atomenergi kan dette kort benyttes, hvor de røde pletter er atomværker.

www.akraft.dk

Økonomisk gevinst ved atomkraft?

Priserne på fossil energi har været stigende, mens priserne på uran
har været faldende gennem 90'erne. 

Atomkraft er den hurtigst voksende energikilde. Udnyttelsen af atomkraft er blevet voldsomt forbedret.
Der har altid været forbundet en stor risiko i forbindelse med atomkraft, men når man forbedre sikkerheden generelt påvirker det derved også driftssikkerheden.
For 10 år siden i USA blev reaktorene kun udnyttet op mod 70%, nu er det over 90% hvilket giver en kæmpe økonomisk gevinst.
Atomkraft kan dog kun bruges til at producere el da atomkraftværker skal også af sikkerhedsmæssige årsager placeres langt fra større byområder. Elproduktionen bidrager med ca. 1/3 af den samlede energiproduktions udslip af drivhusgasser. Det vil sige at elproduktionen bidrager med knapt 20% af den beregnede globale forøgelse af drivhuseffekt.
Dertil kommer at atomkraft af økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager vanskeligt kan udbygges til at levere mere end halvdelen af det samlede elproduktion.
Alt i alt kan atomkraft derfor højst reducere den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten med ca. 10%.
Atomkraft er det største skridt at tage – økonomisk – man skal bygge en reaktor. Bebyggelsen og reaktoren er den største økonomiske post når det kommer til atomkraft. Prisen for brændstoffet – uran – er meget større en prisen for olie eller kul, dog behøver man en meget mindre mængde uran for at få den samme energi som ved afbrænding af brændstoffer som olie og kul – nemlig fossile brændstoffer.
Lande der bruger atomkraft gør dem meget mere uafhængige af de fossile brændstoffer.
En større investering skal dog til, da en reaktor tager lang tid at få bygget og den koster mange penge. Opdatering af atomkraftværket kræves også, da sikkerheden i værket skal holdes fuldstændig tilpas. Det radioaktive affald fra atomkraftværkerne skal også afskaffes – hvilket også koster penge.

www.akraft.dk
www.ooa.dk

Fra ressource til energi

I dag er atomenergi også kaldet kernekraft den vigtigste alternative energiform. Grundet den heftige debat i det offentlige rum omkring global opvarmning er kernekraften en energiform lande som Danmark kunne ty til.
I 1950´erne lykkes det forskere at kontrollere den kemiske proces fission. Fission var før hen blevet brugt i atombomber, men dette var en eksplosiv reaktion, der ikke kunne benyttes til energi, selvom processen giver store energimængder. Fission går i alt sin enkelthed ud på, at tunge grundstoffer kan spaltes og herved udgiver disse store energimængder. Det er især uran isotopet U²³⁵ , der er blevet benyttet i atomkraftværker. Fission er bygget op omkring Einsteins ligning e=mc² , som siger, at energien er lig med massen gange lysets hastighed i anden.
I atomkraftværket forløber processen således, at uran isotopen optager nogle frie neutroner, der får kernen i atomet til at få kraftige svingninger, så det til sidst deler sig i to brudstykker, det er dette sted, der opstår den store energi. Udover at frigive energien udgiver det også 2-3 nye neutroner, der igen kan gå ind i atom og spalte dette. Fissionsprocessen  blev opdaget af de to tyske kemikere O. Hahn og F. Strassmann I 1938.
 

www.akraft.dk

Miljøbelastningen

Man har sammenlignet kul, olie, gas, vind, sol,
 hydroelektricitet, biomasse og atomkraft viser,
at atom og vindenergi udviser
det mindste udslip af kuldioxid målt pr. produceret kWh.

Søjlerne stammer fra en IAEA-publikation.
Kilde: www.akraft.dk